Info om Padel tennis!


Efter et kæmpestort arbejde udført af padelprojektgruppen måtte det konstateres, at det ikke var økonomisk muligt at videreføre projektet med at få 2 padelbaner til Glumsø.

Arbejdet stod på i et års tid, og der blev samlet lidt over 100.000 kr. ind fra private investorer. Dette var i sig selv utrolig positivt.

Men da svarene på de ansøgte fonde tikkede ind, var de desværre negative. Derfor så projektgruppen sig nødsaget til at lukke projektet ned.

Det betyder desværre også, at vi ikke får padelbaner i Glumsø i denne omgang.

Der skal lyde en kæmpe tak til gruppen for et kæmpe stort stykke arbejde!

På vegne af bestyrelsen - Brian Casamayor
 

Velkommen!

Kære nuværende og kommende medlem.

Sæsonen 2024 er startet og banerne er klar! 

Hvis du ønsker at blive medlem kan du melde dig ind øverst til højre eller kontakte os for at få en prøvetime og se om det er noget for dig. Al træning er gratis.

Husk at kigge i kalenderen, for at se om der kunne være et interessant opslag. Se i Kalender

Efter oprettelse af en profil skal du vælge kontingenttype og betale via menupunktet Kontingent/Banebooking. Læs mere om vores kontingenter her.
 
Husk at installere Klubmodul-appen på din telefon så du kan se nyheder og booke baner direkte.

Vi ses på banerne!